ESG og CSRD: Hvad betyder EU’s stopklods for landbruget?

EU har trykket på pauseknappen for de kommende krav om bæredygtighedsrapportering – men hvad betyder det for danske landbrug?

I februar præsenterede EU-Kommissionen det såkaldte Omnibus-forslag, som midlertidigt bremser flere af de ellers snarlige krav til virksomheders bæredygtighedsrapportering. Særligt udskydelsen af CSRD og CS3D får betydning for landbruget – både direkte og indirekte.

Hvad er CSRD og hvorfor er det relevant for landmænd?

CSRD (Corporate Sustainability Reporting Directive) er en EU-forordning, som stiller krav til, hvordan virksomheder rapporterer om deres bæredygtighedsforhold – herunder klima, miljø, biodiversitet og sociale forhold.

Selvom mange landmænd ikke er direkte omfattet af CSRD, påvirkes de indirekte, hvis de leverer til store virksomheder som fx ARLA, Danish Crown eller DLG, der er omfattet af kravene. Disse virksomheder vil nemlig kræve ESG-data og dokumentation fra deres leverandører.

Omnibus-forslaget: “Stop-the-clock” i to år

EU har nu besluttet at udskyde CSRD-kravene med op til to år for flere virksomhedstyper:

• Virksomheder, der først skulle rapportere i 2025/2026, får nu frist til 2027/2028.
• De største virksomheder, der allerede rapporterer fra 2024, fortsætter uændret – og vil fortsat stille krav til deres værdikæde.

For landmænd betyder det, at nogle krav udskydes, men ikke bortfalder. Leverancer til børsnoterede kunder vil stadig kræve gennemsigtighed – også fra mindre aktører.

Hvad med CS3D og due diligence?

En anden vigtig del af Omnibus-pakken handler om due diligence-krav via direktivet CS3D. Det handler om ansvarlighed i hele værdikæden – fx miljøpåvirkning og menneskerettigheder.

Disse krav er nu udskudt til 2028 for de største virksomheder. Men ligesom med CSRD vil disse virksomheder videreføre kravene til deres leverandører – herunder landbrug og fødevareproduktion.

Hvad betyder det i praksis for landbruget?

Selvom rapporteringskravene er udskudt, bør danske landmænd allerede nu begynde at:

• Overveje hvordan de dokumenterer klimaaftryk og miljøindsats.
• Tænke ESG ind i fremtidige investeringer – fx ved tilskudsansøgninger, bæredygtig omlægning eller samarbejder med større aktører.
• Følge med i, hvordan CSRD og ESRS-standarderne udvikler sig.

Strategisk pusterum – ikke en sovepude

EU har signaleret, at kravene kommer – de er blot forsinket. Det giver landmændene et værdifuldt pusterum til at arbejde strategisk med data og dokumentation, inden det bliver et krav. Et godt sted at starte kan være at se på de muligheder, der allerede findes for støtte til miljøtiltag og bæredygtige investeringer. Fx kan du få overblik over tilskud til vandmiljøtiltag i vores guide til vandrammedirektiv-tilskud.

Vil du være klar til fremtidens ESG-krav i landbruget?

Hos KF Miljø hjælper vi dig med at oversætte bureaukratiske direktiver til praktiske løsninger, der styrker både bæredygtighed og konkurrenceevne.